I klubben er der flere medlemmer der udfører et stor arbejde med at gøre det attraktivt, at cykle på mountainbike i vores pragtfulde landskab i Gudenådalen.
De frivillige sporbyggere i Bronx MTB, der står for etablering og vedligeholdelse af vores MTB-spor i Bjerringbro (Vandværkssporet) er ikke bare erfarne sporbyggere, de har også taget et sporbygger-kursus eller tilsvarende under Danmarks Cykle Union, DGI eller lignende.
MTB-sporet bliver anlagt – og vedligeholdt – så sporet tager udgangspunkt i de naturgivne udfordringer, som terræn, jordbund, hældning og enkeltliggende sten giver. Mindre terrænændringer sker alene for at sikre sporets robusthed og mindske vedligeholdelsesbehov, altså som en sikkerhed mod erosion og udskridning og for evt. at reducere fart.
Retningslinjer for Naturstyrelsens mountainbiketilbud.